Kronegekko morph guide
Morph, traits, farver kan være svært at forstå og finde rundt i. Med denne guide prøver jeg mit bedste på at illustrere og beskrive de forskellige slags morphed, traits, farver og farvecombinationer, der findes ved krongekkoer.
Med tiden tænker jeg at tilføje med info, billeder af faktiske gekkoer og detaljer, men håber du finder guiden, som den er nu, brugbar.
Morpher
Lad os starte med morpher. I det hele taget er der kun en håndfuld morpher ved kronegekkoer, og disse er patternless, bicolor, brindle, tiger, flame, harlequin, extreme harlequin, axanthic og lilly white. Men selvom der kun er en håndfuld morpher, findes kronegekkoer i et utal af forskellige varianter, fordi hver kan se ud på hver deres måde pga. deres kombination af morph, traits, mønsterets formning osv.
Kronegekkoers genetik er ikke ligesom de fleste andre krybdyr, fordi oftes er krybdyrs gener dominante og recessive, og kronegekkoer er polygeniske. Det betyder du ikke statistisk set kan forudsige, hvad der % vis vil komme ud af en parring, det er lidt mere tilfældigt, men alligevel har forældrene en stor indflydelse på, hvad man kommer til at producere.
Ungerne vil få træk fra hver forældre, og alle ungerne kan komme til at se forskellig ud fra hinanden. Så selvom du ikke kan forudsige, at fx. 50% bliver extreme harlequin og 50% bliver bicolor, vil generne forældrene viser og gemmer, have indflydelse på, hvad der vil komme ud af parringen. Så det handler simpelthen om ved kronegekkoer, at lave selektiv avl mod, hvad man ønsker at producere.
Man kommer tættere og tættere på, at hver gen ved kronegekko faktisk er beregnelige. Det kan du læse mere om her.
Vær obs. på at når en kronegekko klækker, så ser de for det meste ikke ud af meget, men de vil udvikle sig en del fra unge til voksen (for det meste til det bedre). Dette er også grunden til, at man tit viser forældre billeder, så man kan få en ide om, hvordan gekkoen vil udvikle sig, eller hvad den måske kan komme til at producere i den næste generation.
Patternless
Som ordet siger, så har patternless kronegekkoer ingen mønster og er ensfarvet på hele kroppen. De kan variere i farve fra brun, olivengrøn, gul, orange osv.
Bicolor
Bicolor ligner meget patternless, men har to nuancer af samme farve: En farve på kroppen, og en anden nuance på typisk ryggen og hovedet.
Tiger
Tiger krongekkoer vil have en lys base farve med mørkere bånd/mønstre, der går fra den ene side, hen over ryggen og ned på deres anden side. Oftes er de i en form for beige eller brun i farve.
Brindle
Brindles minder meget om tiger, men båndene af mønster er brudt op, og løber ikke i en konsekvent linje fra den ene side til den anden.
Flame
Flame kronegekkoer vil have en base farve med mønster, i en lysere farve, på ryg og sider. Flames har lidt til stort set intet mønster på deres ben.
Harlequin
Harlequin kroner ligner meget flames, men har mere mønster på siderne og benene.
Extreme harlequin
En Extreme harlequin er en harlequin med endnu mere mønster! Mønsteret vil dække mere af den øverste del af siderne.
Indimellem vil mønsteret på side og ryg være forbundet.
Proven gener
De fleste kronegekko morphs er som sagt polygeniske, som beskrevet øverst, men generne lilly white og axanthic er bevidst co-dominant og recessiv. Så statetisk set vil du med disse gener, kunne forudse hvor stor procentdel af ungerne, der vil blive lilly white, xanthin - eller het axanthic, alt efter parringen.
Selvom du kan udregne (statistisk set), hvor mange af ungerne, der kommer til at være lilly white fx, så vil den anden forældre, og evt bedsteforældrene, stadig have en indflydelse på, hvordan ungerne ender ud i udseende. Både ved dem, som bliver lilly white, og dem der ikke gør.
Lilly white
Lilly white er et co-dominant gen, og kan genkendes ved deres specielle og udestående hvide farve. Lilly whites er ofte en form for harlequin med pinstripe, men findes i rigtig mange forskellige farver og variationer, fx phantom lilly white, hvor der i modsætning til de fleste lilly whites ikke er meget mønster, men til gengæld har et unikt useende.
Lilly white genet er opdaget af lilly exotics. Hvis du vil læse mere om genet, kan du gøre her.
Axanthic
Axanthic er et recessivt gen, som fjerner gult pigment. Det efterlader kronegekkoen i sorte, grå og hvide toner.
Axanthic er et nogenlunde ny opdaget gen ved kronegekkoer. Især Altitude exotics har arbejdet med genet, og har endda kommet så langt som at have produceret en Axanthic lilly white.
Traits
Traits beskriver nogle af de mindre træk ved deres udseende de kan have, som ikke er 'stort' nok til at gå under at være en morph. Mange traits optræder sammen med morpherne beskrevet ovenover.
White fringe
White fringe er når bagbenene er highlighted med hvid/creme.
Kneecaps
Kneecaps er når knæerne på bagbenene er highlighted med white/creme.
Drippy
Hvis en gekko bliver beskrevet som drippy, betyder det, at den har mønster, der 'drypper' ned fra ryggen. Det går altså udover hvor man ellers kan se ryggens udestående skæl.
White wall
White wall kronegekkoer har en solid 'mur' af hvidt mønster på den nedre del af siderne.
Portholes
Portholes er hvide/creme 'pletter', typisk 3 på række, der sidder på hver side af gekkoen.
Pinstripe
Pinstripe er en af de større traits. Pinstripe findes i en del forskellige variantioner, som beskriver de hævet skæl, der går ned af gekkoens ryg. Disse skæl kan være highlighted med en creme farve, eller ikke.
Full pinstripe / 100% pinstripe
Det kaldes en full pinstripe, når de hævede skæl er highlighted med en creme farve, som løber ned af hele ryggen, uden brud, forbundet til halen.
Full pinstripe / 100% pinstripe
En full pinstripe har ikke nødvendigvis en highlighted hoved/krone, men det er bare hele deres ryg, der skal være hævet og highlighted.
Partipal pinstripe
Hvis der er brud i pinstripen, og kun 50-99% af ryggen er highlighted, bliver det kaldt en partipal pinstripe.
Dashed pinstripe
Når det er under 50% af ryggen, der er pinstriped, bliver det kaldt en dashed pinstripe.
Quadstripe
Quadstripes har en standard pinstripe highlight eller struktur, og derudover har to veldefinerede linjer cirka på midten af siderne.
Superstripe
En superstripe har 5 perfekte linjer. 2 quadstripes, 2 pinstripes og en streg ned langs ryggen, ikke for bred.
Superstripe er bevidst til at være en recessive gen.
Reverse pinstripe
Reverse pinstripes er ikke-struktuelle mørkere striber, der løber langs ryggen, lige under de hævede ryg/pinstripe skæl.
Reverse pinstripe kan være der samtidig med de andre pinstripe traits.
Dal spots
Endnu en meget udbredt trait er dalmatiner pletter. Ved visse mængder af pletter, kan de være beskrevet som dalmatiner eller super dalmatiner. Pletterne kan variere i størrelse og former, nogengange kaldt ink spots/ink blots, når pletterne er større end normalt og har en uregelmæssig form.
Unger har ikke altid mange pletter ved klæk, men får flere og flere pletter med tiden. Dette betyder selvfølgelig ikke, at alle unger med nogle stykker, bliver fyldt med pletter som voksen. Det er som regel generne (forældredyrene), der kan 'forudsige' om dét.
Dalmatiner pletter er for det meste sorte, men kan også være grønne og røde. Når en dalmatiner både har sorte, grønne og røde pletter, så bliver de indimellem kaldt confetti dalmatians. Det er typisk dem, der stammer fra Altitude exotics confetti linje.
Denne trait kan findes kombineret med alle kronegekko morpher og traits.
With dal spots
Når de har lidt pletter her og der, bliver der blot tilføjet "med dalmatiner pletter" til beskrivelsen af gekkoens udseende. De går typisk under den kategori, når de har mindre end 50 pletter.
Antallet af pletter er ikke den afgørende faktor for at vurdere, hvordan man skal beskrive sin krongekko, men det er deres overordnet udseende, der afgører hvorvidt den er 'med dal spots', dalmatiner eller super dalmatiner.
Dalmatian
En dalmatiner har typisk mindst 50 pletter, og har en god mængde af pletter fordelt rimeligt ud på hele deres krop.
Super dalmatian
Super dalmatiner har en hel del pletter godt fordelt på kroppen. Man siger typisk 100+ pletter.
Farver
Og så er der farverne. Alle morpher findes i alle mulige farver, både base og mønster. Når man beskriver en kronegekkos farve, vil man typisk beskrive selve base farven/kroppens farve før den sekundere farve, som fx kan være mønsterets farve.
Udover farverne overordnet, er der også navne for farvekombinationer, som fx tricolor, creamcircle og halloween, som jeg vil beskrive lige lidt længere nede.
Jeg vil dog indskyde, at kronegekkoer kan skifte farve. Dog ikke ligesom kamæleoner. Med kronegekkoer bruger vi termerne "fyret op" og "fyret ned" (Engelsk: Fired up/fired down) omkring deres farveskifte.
En fyret ned gekko vil være mere bleg eller dæmpet i farven, mens fyret op er farverne mere intense og ofte har mere kontrast i farverne. Når man beskriver en kronegekkos, er det efter dens udseende fyret op, derfor er farverne nedenunder beskrevet om farven/farverne, når gekkoen er fyret op.
Lad os starte med base farverne. Der er en del forskellige farver, og ikke alle er illustreret her, og det er ikke sikkert jeg får nævnt alle, men nogen af de mest 'almindelige'/udbredte er: Buckskin/brun, olive, gul, rød, mørk brun-sort og cream farvet. Det er dog ikke altid man nævner farver ved de mest alm. Fx tager man oftes ikke buckskin og mørk brun-sort med i en beskrivelse af gekkoen, hvis det er det den er.
Buckskin/Brun
Olive
Gul
Rød
Røde kan variere fra knaldrød til en mere mørk murstensrød.
Mørk brun-sort
Nogengange kaldt "yet black" når det sort set fremstår som sort, da kun axanthic kan findes som eneste 'rigtige sort'.
Cream
Lavender
Farvekombinationer
Disse illustrationer er ikke for at vise mønstre, men for at vise farvekombinationerne. Hver farvekombination kan stort set være i enhver variation af morpher og traits. For eksempel harlequin, extreme harlequin, flame og ofte også med traits som pinstripe, dalmatiner pletter, knee caps osv.
Creamcircle
Creamcircle er når basefarven er gul eller orange med hvid-cream mønster.
Halloween
Halloween kronegekkoer har en mørk brun-sort basefarve og orange mønster. Hvis gekkoen har andet end orange mønster, fx gul eller cream, så er de ikke betragtet som en halloween.
Tricolor
En tricolor har tre forskellige farver, hvor hver farve er cirka lige fordelt med at udgøre en tredjedel af gekkoens farver/mønstre samlet set.
Tricolors findes med forskellige basefarver, fx brun, 'sort', rød osv.
Mønsteret er typisk gul ish eller orange med cream eller hvid fordelt på siderne, og evt ryggen.
Rød tricolor
Et illustreret eksempel af en tricolor med en rød basefarve.