top of page

Kronegekko Pasningsvejledning

Om arten

Kronegekkoers videnskabelige navn er Correlophus Ciliatus. De stammer fra Ny Kaledonien, som ligger ud fra Australien, hvor de lever i regnskov i buske og små træer i 1,5-3 meters højde.

De har fået deres danske navn fra, at de har en række udvækster ved hovedet, så det ligner de er kronet.

Derudover har de også udviklet hæftelammeler på spidsen af halen og fødderne, som virker som en sugekop, og de derfor kan klatre på glatte flader. Til mere ru flader har de deres negle, der sørger for de kan kravle på det.

​

Kronegekkoer kan ligesom andre gekkoer smide halen, som de gør i forsvar. Det der så er specielt ved kronegekkoer er, at de ikke vil vokse en ny hale ud.

​

Gekkoen bliver omkring 15-20 år i fangeskab.

​

Størrelse

De bliver cirka 40-60g og cirka 20-25 cm, som voksen, hvor halen udgør halvdelen af længden. Det er typisk hunnerne, der er størst.  

​

Temperament

Kronegekkoer er generelt meget rolige og der skal meget til, før en kronegekko vil bide. Dog kan de blive ’jumpy’, hvis de ikke er vant til at blive håndteret, og derfor løber hurtig og hopper meget ved håndtering, så de kan være svære at håndtere. Dette kan undgås ved at vænne dem fra unger af at blive taget ud og håndteret indimellem (uden at overdrive, for meget håndtering vil bare stresse gekkoen).

​

Luftfugtighed

Luftfugtigheden skal gerne være på 70-80% i løbet om natten og cirka 50% i løbet af dagen. Dette kan opnås ved at spraye rundt i terrariet om aftenen, og så lade det ’tørre ud’ i løbet af dagen.  

​

Temperatur

Temperaturen skal helst ligge på 22-27grader, men de kan tåle fra 16-30, så de fungerer godt i stuetemperatur.

​

Terrarie

Kronegekkoer er trælevende gekkoer, så der skal være gode klatremuligheder i terrariet. For mange vil det være lettest at gå efter et terrarie, der er højere end det er bred, men det kan være ligeså godt med en der er ligeså bred eller bredere end høj, så længe højden er der til at skabe klatremuligheder. En minimum 50-60 cm højt er godt at gå efter.

​

Som udgangspunkt skal man gå efter min. 40x40x60 til en voksen, i enkelte tilfælde kan 45x45x45 eller 30x30x45 være fint til en lille voksen.

​

Bundlag

Til bundlag er det godt med noget, der holder godt på fugtigheden og ikke mugner. Det kan være ugødet spagnum eller kokoshumus. Hvis man vælger at have bioaktivt i terrariet, kan man med fordel også smide visne blade, grene, frønnet træ, mos og lign ind.                                

Til unger kan det være en fordel at bruge køkkenrulle, da man på den måde så kan se, om der er afføring og derved om gekkoen spiser, da det ikke altid er til at se på maden med den lille mængde de spiser som unger.

​

Indretning

Det er vigtigt med gode klatremuligheder og skjulesteder i højden. Det kan gøres med bugede og krogede grene. Gerne mindst en vandret eller tæt på vandret gren, så gekkoen her har mulighed for at sidde og hvile sin krop på grenen. Kokosnødhuler og korkrør kan også være rigtig fine at have i terrarie. Disse kan evt hænges op.

​

Så er det også vigtigt med en masse planter, så de har skjul og føler sig trygge i terrariet. Der kan bruges falske planter, men også levende planter, der medhjælper at holde luftfugtigheden.

​

Når man vælger at have levende planter, kan man også vælge at køre bioaktivt terrarie, hvor man tilføjer bænkebidere, springhaler, regnorme og evt andre insekter, der så er med til at nedbryde visne blade og afføring fra dyrene, så der vil være et lille biosystem.

​

Gå sammen?

Det er altid vigtigt at huske kronegekkoer er et krybdyr og er ikke sociale, så får ikke gavn af at gå med andre eller vil være ’ensomme’ alene. Dog kan det godt være muligt at holde dem sammen.

​

Hanner skal aldrig holdes sammen, da de er territorielle og vil komme til at slås. Ellers er det kun muligt for hanner at gå sammen med hunner ved parring.

​

Hunner kan være mulige at holde sammen. Det kræver at de har cirka samme størrelse, og man holder øje med, at de trives sammen. Nogen gange kan de direkte komme til at bide efter hinanden, men de kan også være dominerende overfor hinanden, så en fx bliver holdt væk fra maden, og derfor kan det være en god ide regelmæssigt at veje dem, så man kan holde øje med det. Hvis man oplever noget af dette, skal de skilles ad.

​

Unger er også mulige at holde sammen i små grupper, men allerede efter nogle måneder kan hanner finde på at slås og derfor skal der også holdes øje med vægt og evt. halebid, da de så skal skilles ad.

​

Kønsforskel

Ved omkring 20-30g kan man ved størstedelen se kønsforskel ved, at hannerne har en hemipenisbule ved haleroden.                                                                                          

Hvis man vil se køn tidligere er det ved at lupe gekkoen, som man kan allerede ved 5-10g. Her skal man kigge med en lup (eller evt. macro linse på kamera) på gekkoens skæl mellem benene nede ved gattet. Hvis det er en han vil man kunne se en v-formet række af pore. De ses som små lyse eller mørkere pletter på skællene. Derudover har hannerne skinnende skæl og de er mere overlappende. Se vores guide her.

​

Opdræt

Kronegekkoer kan allerede være kønsmodne ved omkring 25g-1 år, men den optimale avlsvægt er 40g+ og 2 år+ gammel.                                                              

Man kan enten vælge at have hunnen og hannen gående sammen en periode, eller kun sætte dem sammen kort. Fx et par dage, eller ned til et par timer, indtil man har observeret parring. Mere er ikke nødvendigt, da hunnerne kan gemme spermen og derfor stadig lægge fertile æg en sæson uden at gå med hannen fast.                         

Hvis man har hunnen og hannen gående sammen en længere periode, er det vigtigt, at det ikke er permanent. De skal have en pause mindst nogle måneder fra hinanden. En god ide kan være i vintermånederne, hvor det er naturligt for dem at stoppe deres æglægningscyklus.

​

Efter parring vil der gå 1-1,5 mdr til at hunnen vil lægge et sæt æg (2 stk) hun så graver ned. Det bedste er at fjerne æggene fra terrariet og lægge i rugekasse, da klækkede unger i terrariet har risiko for at blive spist af de voksne.

                 

Man kan tjekke om ægget er befrugtet ved at lyse det, og se om der er en rød ring. Hvis ægget er helt gult er det formegentlig ubefrugtet.                                                                      

Æggene udruges i fugtigt medie, dette kan være ugødet spagnum, vermiticulte eller lign. Man kan enten grave æggene ned i mediet eller ligge dem ovenpå, hvor de sættes i 20-27 grader og efter omkring 60-120 dage vil de klække alt efter hvor høj temperaturen er. Undgå at ramme æggene med vand, når mediet fugtes.

​

Ungerne vil indenfor de første 24 timer cirka gennemgå et hamskifte. Oftest kort tid efter de er klækket.                                                                                                                                    

Ungerne passes ligesom de voksne, og starter ud i en mindre boks/terrarie og opgraderes gradvist til noget større. Man kan dog også vælge at have ungerne i et stort terrarie fra start, men her er det en god ide lige at holde øje med, om gekkoen stresser. Jeg oplever typisk ingen problemer med dette, blot der er nok skjul.

​

Foder
I naturen lever de af nedfaldne frugter og insekter. I fangeskab er der blevet udviklet fuldfoder, en slags frugtmos, der indeholder alt, hvad de har brug for. Det er i pulverform, der blandes med vand til en ketchup/smoothie konsistent. Dette gives hver 2-3. dag.

​

Man er dækket ind både med insekter, frugt, vitaminer og mineraler med fuldfoderet, men selvom man fodrer med fuldfoderet, kan det være godt stadig at tilbyde insekter 1-2 gange i ugen, hvor insekterne rystes i ren kalk. Gode insekter at bruge er dubia kakerlakker eller steppe fårekyllinger. Voksmøllarver er også gode, men fede, så i moderate mængder af disse. Nogen fodrer med dem, men personligt anbefaler jeg, at holde sig fra melorme, da de har et svært fordøjeligt exo skelet og feder meget.

​

Af fuldfoder kan jeg kun anbefale foder fra mærkerne Repashy, Nekton og Pangea.

 

Repashy og Pangea har også varienter, hvor de ikke er dækket ind for insekter, så ved denne variant er det nødvendigt med insekter 2 gange i ugen. Ved fuldfoder vil det hedde ”complete diet” eller ”meal replacement powder”.

​

Jeg har lige fået kronegekko, og den spiser ikke

Som ny gekkoejer kan man opleve gekkoen ikke spiser det første stykke tid, typisk de første par uger, da de lige skal falde til. Jeg har endda haft dyr hvor der gik op til 1,5 måned. Vær ikke nervøs, de kan godt holde til det. De kræver bare ro og ingen håndtering indtil de spiser regelmæssig.

                                                                                                         

Ved nye smagsvarianter af foder, kan man opleve gekkoen ikke først spiser dette. Oftest skal der bare lige nogle gange fodring til, eller man kan evt opblande den nye smag med den vante smagsvariant, og så vil gekkoen helt sikkert begynde at spise dette også.  

​

​

​

bottom of page